Music Education

Kandidatuddannelsen Music Education er en toårig musikpædagogisk uddannelse, hvor du på videregående niveau kvalificerer dig som musikunderviser. Uddannelsen fokuserer på  – med udgangspunkt i din kunstneriske profil – at udvikle dine pædagogiske færdigheder, dine kompetencer inden for pædagogisk projektudvikling og –styring samt din individuelle kunstneriske og pædagogiske profil. Undervisningen kobler relevant teori til dine pædagogiske projekter. Som en del af uddannelsen udvikler og gennemfører du praktiske undervisningsforløb – både selvvalgte og fastlagte af konservatoriet. Gennem et omfattende valgfagsområde får du også i høj grad mulighed for at forme uddannelsens indhold efter egne ønsker. Uddannelsen har desuden fokus på udvikling af dine entreprenørielle kompetencer og giver dig endvidere direkte adgang til konservatoriets omfattende nationale og internationale netværk.

HVORDAN SØGER JEG OM OPTAGELSE?

Det kan du læse om nedenfor. Læs teksten under ANSØGNING og OPTAGELSESPRØVE grundigt, inden du opretter en ansøgning i Varbi Admission. Der er åbent for ansøgninger i perioden 2. januar 2019 kl. 00:00 - 28. februar 2019 kl. 23:59.

Se også generel information om ansøgning og optagelse HER

Ansøgning

Hvem kan søge?

Du skal have bestået enten bacheloruddannelsen Musiker, Komposition eller Musikproduktion fra RMC, en relevant bacheloruddannelse fra et andet dansk musikkonservatorium eller en relevant bacheloruddannelse fra et udenlandsk musikkonservatorium.

Konservatoriet kan ud fra en konkret vurdering anerkende andre kunstnerisk baserede bacheloruddannelser i musik som adgangsgivende.

Vær opmærksom på, at konservatoriets kandidatuddannelser har et begrænset antal studiepladser, og at du bliver optaget på baggrund af en konkret bedømmelse af dine evner og færdigheder.

HVOR SKAL MAN SØGE?

Du skal søge om optagelse online via RMCs Varbi Admission-system

Her skal du oprette en profil, udfylde ansøgningsskemaet og uploade relevante filer. Krav til ansøgningens indhold er beskrevet nedenfor og i selve ansøgningsskemaet.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

I ansøgningsskemaet vil du blive bedt om at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad er dine personlige mål/visioner – hvordan/hvor ser du dig selv professionelt efter du har gennemført kandidatuddannelsen? (500-1000 anslag)
  • Hvad mener du, at du skal kunne, for at blive i stand til at nå dine mål? (500-1000 anslag)
  • Hvad mener du, at du skal vide noget om, for at blive i stand til at nå dine mål? Og hvordan arbejder du med at udvikle din viden? (500-1000 anslag)
  • Angiv fire eksempler på projekter (emne/indhold, projektform), som du kan forestille dig at arbejde med i løbet af kandidatuddannelsen. (500-1000 anslag)
  • Personlig portfolio – beskrivelse: Beskriv kort de to projekter/forløb samt de pædagogiske overvejelser, du har gjort dig i forbindelse med projekterne.

I ansøgningen vil du blive bedt om at uploade følgende:

  • To videooptagelser med eksempler på undervisningsprojekter eller undervisningsforløb, som du har været ansvarlig for, og som du mener giver et godt billede af, hvem du er som underviser i musik. (Samlet varighed for de to eksempler: 5 minutter). Afleveringsformat: MP4
  • Dokumentation for afsluttet eller forventet afsluttet bacheloruddannelse.
    Dvs. enten eksamensbevis inklusiv Diploma Supplement eller studiebevis der dokumenterer studiefremdrift, indhold af beståede fag og at du afslutter din bacheloruddannelse senest 1. juli 2019. Afleveringsformat: PDF

Øvrige bilag vil ikke indgå i bedømmelsen.

Optagelsesprøve

Tidslinje for optagelse på Kandidat Music performance

  • Frist for aflevering i Varbi: 28. februar 2019 kl. 23.59
  • Indkaldelse til indstillingsprøve eller afslag på ansøgning: Senest 8. marts
  • Indstillingsprøver: Uge 14
  • Svar på indstillingsprøven - Tilbud om studieplads eller afslag: 10. april.
  • Studiestart: 19. august 2019

HVEM KOMMER TIL INDSTILLINGSPRØVE?

Alle ansøgere, der opfylder adgangskravet, kommer til en indstillingsprøve på konservatoriet.

Hvis du har bestået en relevant dansk eller udenlandsk bacheloruddannelse i musik, der ikke er direkte adgangsgivende, vil du få din sag behandlet individuelt. Hvis din ansøgning bliver godkendt, kommer du til en indstillingsprøve. Generelt gælder det, at jo nærmere uddannelsen er beslægtet med den kandidatuddannelse, du søger på RMC, jo større vil muligheden være for, at ansøgningen bliver godkendt.

Indstillingsprøvens form og indhold

Indstillingsprøven består af en undervisningsprøve og en samtale.

  • Undervisningsprøve
    Du underviser en selvvalgt elev/gruppe* i et forløb med selvvalgt materiale.
    Varighed: 10 minutter inklusive eventuelle skift.
  • Samtale
    Samtale med panelet, der tager udgangspunkt i din koncert, din personlige portfolio og din skriftlige ansøgning. Du gennemfører samtalen alene over for et panel bestående af to bedømmere.
    Varighed: 10 minutter.

Efter indstillingsprøven foretager panelet en samlet bedømmelse af undervisningsprøven, samtalen og din personlige portfolio. Der bliver lagt vægt på dit kunstneriske og faglige niveau samt på din studieprojektplan.

*Hvis du ikke har mulighed for at undervise egen elev/gruppe, kan konservatoriet hjælpe med at henvise til en eller flere af konservatoriets studerende. Du skal selv kontakte og lave aftaler med de studerende, og du skal også selv betale et eventuelt honorar. En elev/gruppe, som du selv medbringer til prøverne, kan ikke rejse krav om honorar over for RMC.

Efter prøven

OPTAGELSE

Efter indstillingsprøven træffer konservatoriet afgørelse om hvem der skal optages. Udvælgelsen sker på baggrund af resultaterne fra prøven, og tager desuden hensyn til musiklivets behov. På grund af det begrænsede antal studiepladser kan konservatoriet ikke garantere at alle kvalificerede ansøgere bliver optaget.

VENTELISTE

Et mindre antal kvalificerede ansøgere, som ikke bliver optaget på grund af begrænsede studiepladser, bliver tilbudt en ventelisteplads. I perioden frem til den 1. juni kan ansøgere, som er på venteliste, blive tilbudt en studieplads.

SYGDOM I FORBINDELSE MED INDSTILLINGSPRØVEN

Sygdom skal dokumenteres med lægeerklæring, hvis du ønsker at få mulighed for at gå til sygeprøve. RMC skal have din lægeerklæring senest tre dage efter det fastsatte tidspunkt for din prøve. Konservatoriet fastsætter tidspunktet for en eventuel sygeprøve, og du vil få besked hurtigst muligt. Det vil ikke være muligt at gå til sygeprøve på andre tidspunkter end det af konservatoriet udmeldte tidspunkt. Du skal selv betale for lægeerklæringen.

SPROG VED INDSTILLINGSPRØVEN

Indstillingsprøven gennemføres normalt på dansk. I de tilfælde, hvor en ansøger ikke taler eller forstår dansk, gennemføres prøven på engelsk.

Uddannelsens opbygning

Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, som svarer til 2 årsværk á 1.620 timer. Et årsværk omfatter alt arbejde i forbindelse med studiet, herunder undervisning, selvstudier, prøver og alle øvrige uddannelsesrelaterede aktiviteter.

Kandidatuddannelsen er et studie på videregående niveau, hvor der bliver lagt vægt på fordybelse, individuelle valgmuligheder og innovation med henblik på at styrke din pædagogiske profil.

Undervisningen er i høj grad tilrettelagt som selvstændigt projektarbejde, hvor du inden for uddannelsens rammer – og på baggrund af individuel, faglig vejledning – selv tilrettelægger de faglige forløb. Desuden foregår den ugentlige undervisning både på hold og individuelt, og nogle fag læser du sammen med studerende på konservatoriets andre kandidatuddannelser.

Der er i løbet af uddannelsen gode muligheder for at samarbejde med andre af konservatoriets studerende – både på egen og andre uddannelsesretninger – samt med studerende fra de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Holmen.

Uddannelsens fag er Pædagogik, Valgfag, Entreprenørskab og Kandidatprojekt, hvor det helt centrale fagområde er Pædagogik. Det afsluttende kandidatprojekt fokuserer på Pædagogik og er selvdefineret inden for visse rammekrav. Udviklingen af færdigheder, viden og kompetencer inden for Pædagogik understøttes af uddannelsens øvrige fagområder.

Uddannelsens 3. semester er et obligatorisk eksternt semester, som for eksempel kan bestå af udveksling hos en anden uddannelsesinstitution eller praktik hos en ekstern partner.I tabellen nedenfor kan du se, hvordan fag og ECTS-point fordeler sig på uddannelsen.

FAG

1. SEM

2. SEM

3. SEM

4. SEM

ECTS PR. FAG

Pædagogik

15

15

 

 

30

Entreprenørskab

5

5

 

 

10

Eksternt, integreret modul

 

 

30

 

30

Valgfag

10

10

 

10

30

Kandidatprojekt

 

 

 

20

20

ECTS i alt

30

30

30

30

120

I uddannelsens studieordning kan du læse mere om uddannelsens formål og opbygning samt finde uddybende beskrivelser af uddannelsens enkelte fag – klik på linket til højre.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og der er mødepligt til undervisningen. Undervisningssproget er som udgangspunkt dansk, dog udbydes enkelte forløb også på engelsk. Undervisning med udenlandske gæstelærere eller i forbindelse med studierejser vil dog typisk foregå på engelsk.

Karrieremuligheder

Kandidater fra Music Education finder beskæftigelse som underviser på musikskoler, MGK (Musikalsk Grundkursus), aftenskoler, højskoler og efterskoler med videre. Nogle kandidater fungerer som freelance-undervisere i forbindelse med for eksempel lederudvikling, teambuilding med videre eller etablerer egen privat virksomhed inden for læringsspil, undervisningsmateriale, kursusudbyder med videre.

Bruno Tagliasacchi, dimitteret i 2017

bruno_me_edit.jpg

Hvor arbejder du i dag?
Jeg underviser i trommer på Ungdomsskolen i Københavns Kommune og spiller med fire jazzbands i København.

Hvorfor valgte du at studere Music Education?
Jeg følte, at jeg manglede en ordentlig retning for mine pædagogiske mål. Jeg havde allerede undervist nogle år hjemme på Sardinien og ønskede pædagogisk indsigt i at undervise i musik og, i mit tilfælde, i trommer, rytmiske muligheder og stilhed. Jeg lagde mine kort på bordet, og RMC´s undervisere gav mig de bedste værktøjer til at opfylde mine ambitioner og samtidig brede mit udsyn og mine forventninger ud.

Hvad var det vigtigste, du fik med fra uddannelsen?
Selvsikkerheden til at turde og til at tro på mine egne overbevisninger og teorier. Gennem kandidatstudiet voksede mine evner til sætte ord på og problemformulere, argumentere og finde løsninger sammen med målgrupper af forskellige størrelser, aldre og færdigheder. Med i baggagen har jeg helt bestemt også fået styrket mine planlægningsfærdigheder og min iværksætter-tankegang.

Hvordan ser du fremtiden for musikundervisere?
Musik skal spredes, hvad enten det er kunstnerisk eller pædagogisk. Så længe vi når et stort publikum og fremviser vores viden verden over, udfører vi vores egen mission, om vi så er i Danmark, Italien eller Congo. Fremtiden for musik og musiske fællesskaber er i vores hænder som undervisere og musikere, derfor bør vi stå sammen om at gøre dette universelle sprog forståeligt for ethvert menneske. Der er meget håb for de kommende generationer, så længe vi forpligter os med ren og ægte hensigt og kærlighed til det vi gør, hver eneste dag.

Undervisere

Herunder kan du se en liste over undervisere på uddannelsen i efteråret 2018, både fastansatte og timelærere.

RMC lægger ved sammensætning af lærergruppen vægt på diversitet, hvad angår genre og faglighed.

Du tilbydes som studerende et bredt spekter af faglige impulser fra såvel fastansatte lærere som timelærere og eksterne kursuslærere.

Inden for uddannelsens centrale fagområder vil den del af undervisningen, der varetages af fastansatte lærere, som udgangspunkt ikke overstige to tredjedele af det samlede timetal.

I forbindelse med kurser, projekter og lignende vil du desuden have mulighed for at møde en lang række eksterne undervisere.

Music Education:

Lars Brinck

Simon Toldam

Jens Skou Olsen

Nis Bysted Andersen

Lars Greve

Anders Mathiasen

Kresten Osgood

Kasper Tranberg

Marcus Winther-John

Jeppe Just Christensen

Pablo Llambias

 

Entreprenørskab:

Christian Taagehøj

Carolina Eccheveri

 

Eksternt Integreret Modul:

Lars Brinck

 

Valgfag:

August Wanngren, Niklas Schack, Diana Tørsløv, Jacob Eriksen, Morten Büchert, Lars Greve, Marcus Winther-John, Jeppe Zeeberg, Rasmus Kjærgaard, Kresten Osgood, Anders Banke, Mads Emil Nielsen, Thorsten Høeg, Pablo Llambias, Flemming Agerskov, Jeppe Just, Kasper Tranberg og Marc Facchini-Madsen.

Uddannelsesansvarlig

Uddannelses-koordinator

Claus Finderup

cf@rmc.dk

Studieordning (Ka ME)

Om RMC

Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) tilbyder den højeste uddannelse inden for rytmisk samtidsmusik – et mangefacetteret begreb, som rummer vidtforgrenede udtryksformer inden for blandt andet rock, pop, jazz, urban, metal og elektronisk musik.

 

Rytmisk samtidsmusik er en skabende og performativ kunstform, som bygger på et grundlag af dybe faglige og kulturelle traditioner.

 

På RMC er rytmisk samtidsmusik karakteriseret ved åbenhed, nysgerrighed, mangfoldighed og kritisk stillingtagen.

RMC's vision 2019-2022

RMC er en pionér blandt uddannelses-, videns- og kulturinstitutioner inden for samtidsmusik.

 

På RMC udvikler studerende og ansatte sig i et dynamisk miljø baseret på inspirerende dialog og nyskabende udforskning.

 

RMC uddanner fremtidens innovatorer, som skaber musik og musikopleveler, der beriger og bevæger.

 

Båret af dyb indsigt og højt udviklet kunnen træder RMC’s dimittender aktivt ind i samfundet og forløser potentialer i et mangfoldigt netværk af relationer, både lokalt og globalt.